Projekter
Blue Business ville gerne knække koden til vækst og har behov for sparring udefra. Læs mere om, hvordan en omlægning af strategien og nyt syn på salg gjorde udslaget. Du kan læse mere ved at scrolle ned.
Cinemaxx manglede struktur og en strategi for deres markedsføringsindsats på de sociale medier. Her kan du læse mere om, hvordan de blev mere digitale i deres markedsføring. Du kan læse mere ved at scrolle ned.
Farum bytorv har brug for flere besøgende. Her kan du læse om, hvordan en ny grafisk identitet og kommerciel udvikling af Bytorvet gjorde forskellen. Du kan læse mere ved at scrolle ned.
Fysioterapi og Fitness, Østerbro ønsker at udvikle samarbejdet blandt de 6 partnere. I en workshop med brug af Play Your Talent fik de blik for deres styrker og svagheder. Du kan læse mere ved at scrolle ned.
Blue Business
Udfordringen: Blue Business ser selv et vækstpotentiale, og har behov for ekstern sparring. Målet er at udvikle forretningen både i forhold til eksisterende og nye kunder.
Løsningen: Med min store erfaring i B2B kunder og salg, udfordrede jeg “plejer”. For plejer ift. at vækste er oftest at sætte et stort fokus på nye kunder med den største omsætning. Sammen med Blue Business blev der udviklet en account plan rettet både mod eksisterende kunder og en velkvalificeret pipeline. I kommunikationen blev der fokuseret mere på forretningsmæssige fordele. Hyppig dialog og høj tillid kunder og virksomhed i mellem gør, at det er langt lettere at spørge efter ordren – hellere et nej end en lang unødvendig proces.
Resultatet: BB blev mere direkte i dialogen med deres kunder og fik også stillet de svære spørgsmål. Og mest vigtigt var jeg ansvarlig for at lande en ny kunde. At vækste virksomheden ligger i kundefokus. I kundepleje, mersalg og selvfølgelig også i genereringen af nye kunder.
“Ole er en kompetent forretningsudvikler, som vi varmt kan anbefale.”
– Morten Kornerup, Partner, Blue Business A/S
Cinemaxx
Udfordringen: Hvordan lægger man en smart samlet digital mediestrategi? Det var netop udfordringen for Cinemaxx, der manglede en struktur for deres indsats på de sociale medier koordineret med den øvrige annoncering – og gerne meget mere digitalt.
Løsningen: At få skabt struktur og et overblik over den samlede medieindsats kræver et fokus på ”how to”. Det skal være en praktisk og anvendelig plan, hvor der var plads til hurtige ændringer. En klog medieindsats kræver, at den er agil og man afprøver, hvor der er størst effekt.
Resultatet: Efter få måneder havde Ole´s team udviklet en strategi for den samlede medieindsats. Det gav det overblik, som Cinemaxx var på udkig efter. For en skarpere kommunikation, et stort overblik og en samlet plan har gjort, at de i dag får meget mere ud af deres mediebudget.
“Jeg sætter stor pris på Ole´s altid pragmatiske og konstruktive tilgang til tingene. Oles input og sparring tager afsæt i hans erfaringsmæssige tyngde, og altid med en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Som kunde i Oles team, har jeg altid været tryg – og følt mig hørt. Så er du på udkig efter en solid strategisk sparringspartner med ”ro på bagsmækken”, så kan jeg på det varmeste anbefale Ole Bygholm”
– Lars Langballe, Marketingchef, Cinemaxx A/S
Farum Bytorv
Udfordringen: Farum Bytorv har brug for flere besøgende. Målet er, gennem en ny grafisk identitet og en kommerciel udvikling af Bytorvet, at tiltrække flere besøgende.
Løsningen: Sammen lagde vi strategien for den nye grafiske identiet og den kommercielle udvikling. Jeg satte den digitale markedsføring i perspektiv, så Farum Bytorv forstod værdien og dermed kunne sætte de rigtige aktiviteter i gang. Her gjorde jeg det tydeligt, hvor og hvordan Farum Bytorv kunne bruge den digitale platform til at udbrede kendskabet til og mulighederne hos Farum Bytorv. Derudover styrede jeg reklamebureauet samt udviklingen af deres nye hjemmeside med fokus på brugerrejsen – hvad skal kunderne møde, når de besøger https://farumbytorv.dk/? Her skabte vi et fokus på kerneværdier og sammen fik vi defineret kernekunden og det geografiske knudemønster. Dette for at målrette kommunikationen, have indblik i hvor langt folk vil køre for at besøge Farum Bytorv og derfor også hvor og hvordan man skal satse på at reklamere.
Resultatet: Farum Bytorv fik lagt en strategi for, hvordan de kunne tiltrække flere kunder. Her fik de et tydeligt billede af, hvor de nuværende kunder kommer fra, og hvorfra de kan tiltrække nye kunder. Strategien blev især dannet ud fra følgende spørgsmål: Hvilke mennesker kommer gennem Farum til eller fra arbejde? Hvordan kan vi få antal besøg op hos kernekunderne (folk fra Farum). Og, hvor langt vil folk køre for at besøge Farum Bytorv?
“Ole er en nærværende og ansvarlig samarbejdspartner, der stiller op, når vi har brug for det. Han skabte et fokus på vores kerneværdier.”
– Farum Bytorv
Fysioterapi og Fitness, Østerbro
Udfordringen: Hos Fysioterapi og Fitness på Østerbro fungerer hverdagen fint, men partnerne har en idé om, at de kunne være bedre til at forstå og bruge hinandens kompetencer i det daglige arbejde. Derfor opstod ønsket om at udvikle samarbejdet blandt de 6 partnere, så de kunne få et bedre samarbejde og derigennem forløse deres store forretningspotentiale. En udvikling med fokus på den daglige drift, fremtidig strategi og klinikkens 15 medarbejdere.
Løsningen: I efteråret 2021 afholdte vi en workshop, hvor alle partnere fik kortlagt deres personlige Play Your Talent Profil. På workshoppen diskuterede partnerne deres profil med hinanden, om hvor de skulle udfolde egne styrker og svagheder. Denne diskussion blev efterfølgende brugt til at tale om udviklingsmuligheder og det fremtidige potentiale ved at bruge Play Your Talent app’en.
Resultatet: Det at partnerne fik et dybere og mere nuanceret indblik i den enkeltes toptalenter og minustalenter (”blindspots”), gav ny indsigt til at arbejde med virksomhedens strategi og drift. For hvordan skal man kunne bruge hinanden effektivt, hvis man ikke ved i dybden, hvad hver især er gode til? Ved at bringe de 6 partneres talentprofil frem i lyset, kan de i dag bruge hinanden mere effektivt – både tidsmæssigt, men i den grad også ift. hvad der giver og tager energi hos dem hver især. Derfor har de fået et bedre grundlag for at kunne fordele opgaverne i ledelsen på bedst mulig vis.
Reference: Workshop d. 10. september, 2021
”Vi havde en spændende formiddagsworkshop for vores partnergruppe, hvor Ole Bygholm førte os igennem med sikker hånd. Her fik vi afdækket vores toptalenter og minustalenter via en 15 min. test – som gruppe samt individuelt. PYT er en kompetenceprofil, som vi kan bruge i vores hverdag, og som gør forståelsen og samarbejdet bedre. Ønsker du at kende og gøre brug af dine egne og dine medarbejderes toptalenter, så kan jeg varmt anbefale at tage en snak med Ole Bygholm.”
– Mette Munksgaard, Partner, Fysioterapi & Fitness, Lyngbyvej 12, 2100 København Ø.
”Ole er en klog og loyal samarbejdspartner. Altid i nærheden og parat til at gøre en ekstra indsats, så projekterne lykkes”
Lars Langballe, Marketingchef, Cinemaxx A/S